søndag, maj 27, 2007

Ønskes: minimalistisk pung

Gennem et halvt års tid har jeg benyttet en Jimi Wallet som pung. Den måler 108 × 67 × 14 mm, og kan snildt indeholde 4 kreditkort, sygesikringsbevis, et foldet klippekort og nogle sedler. Desværre er den noget tyk at have i lommen, og dermed ubehagelig at sidde på, så nu er jeg på udkig efter en afløser.

Selvfølgelig kan jeg folde en selv af fx en opsprættet C4-konvolut eller en Tyvek-ditto, men kreditkort kommer let til at ligge meget løst i en sådan pung, og da designet er mere sjovt end praktisk, vælger jeg nok at købe en pung i stedet. Der er flere flade punge end jeg umiddelbart havde regnet med, men her er nogle jeg finder værd at undersøge nærmere:

All-Ett
European i nylon til $15 eller European Leather i skind til $25, som begge måler 95 × 76 × 1 mm.
All-Ett har i skrivende stund svært ved at tage imod danske visa-kort, men No Bulges tager PaylPal.

Koyono
Slimmy (98 × 73 × 8 mm) til $30 eller Slim Slimmy (98 × 57 × 8 mm) til $33, begge i skind.

Captain William
Front Pocket Wallet eller Nite Life Wallet, begge i skind til $30. Det er ikke umiddelbart til at se størrelsen på disse punge, men de er bygget over samme læst som Slimmy, så mon ikke de er af nogenlunde samme størrelse?

Troika
Indian Summer, Laguna eller Red Pepper til godt €13 + moms. Jeg kan godt lide designet, men målene er 102 × 71 × 13 mm, så det er nogenlunde lissom Jimi…
Et kortetui som Keeper måler 95 × 64 × 9 mm, og koster knapt €8 + moms, men mon ikke det er lidt hårdt at sidde på?
Croco seddelklemme måler 96 × 69 × 9 mm, og koster små €17 + moms. Det ser dog ikke ud til at der er megen plads til kreditkort.

Andre
Fossil har en hel del gode bud i kategorierne Front Pocket, Slim og Money Clip, som jeg godt kunne falde for hvad udseendet og kvaliteten angår, men de er for tykke efter min smag.
Smartcaze har nogle få bløde kortholdere som kunne være interessante, men forretningen diskvalificerer sig selv ved udelukkende at kunne navigeres med Flash – oven i købet på en øretæveindbydende måde – så dem vil jeg ikke beskæftige mig yderligere med.

Noter
Alle sedler i den nuværende danske seddelserie måler 72 mm i højden. En 100 kr-seddel er 135 mm lang, og en 200 kr-seddel er 145 mm lang.
Et kreditkort måler 85,60 × 53,98 × 0,76 mm (ISO 7810).
Dags dato er $1 = 5,54 kr og €1 = 7,45 kr.

2 kommentarer:

Klaus Alexander sagde ...

Direkte adspurgt skriver Bill Morehead (“Captain William”):

»The design of the Original Front Pocket Wallet™ and the NiteLIfeWallet™ are the same, but the NiteLife Wallet is slightly smaller. Both hold credit cards, currency, and receipts, but the FPW holds bills folded in half, while the NiteLife holds bills folded in thirds. The FPW is 3″ high by 4″ wide by ⅛″ thick. The NiteLife is 2½″ high by 4″ wide by ⅛″ thick.

The Original Front Pocket Wallet will hold more bills and credit cards and is targeted for every day use by both men and women, while the NiteLIfe Wallet is designed to hold 2-3 cards, several folded bills, and is targeted for women’s special use where they only need to carry an ID, a credit card, and 1-2 bills. Examples include aerobics wear, jogging clothes, evening wear, small purses.«


⅛″ = 3 mm
2½″ = 64 mm
3″ = 76 mm
4″ = 102 mm

Klaus Seistrup sagde ...

Capt. Bill skriver i endnu en email:

»The Slimmy and Captain Williams FPW are identical. I am the patent holder and license Koyono to sell it under the Slimmy brand.«

Jeg havde ganske vist set ordene “original” og “patented” i forbindelse med FPW, men ord er jo billige på nettet, så…