mandag, juli 30, 2007

e-Boks.dk + 2o7.net = ?

O som Ole, ikke 0 som nul

Når man logger ind på e-Boks, forsøger ens browser at hente et objekt (formodentlig et billede på 1×1 pixel, eller en anden form for “web bug”) der befinder sig på et underdomæne af 2o7.net. Dette finder jeg naturligvis meget ubetryggende, hvorfor jeg tidligere har spurgt e-Boks hvilke oplysninger der konkret udvexles med Omniture, som er firmaet bag 2o7.net — dog uden at få svar.

På en side hos Omniture kan man læse bl.a.:
2o7.net is a domain used by Omniture to help provide portions of its Omniture SiteCatalyst and Omniture SearchCenter products. Specifically, this domain is used by Omniture to place cookies, on behalf of its customers, on the computers of visitors to customers’ selected websites.

Omniture acts as a limited agent to each of its customers only for the purpose of providing Internet data hosting web and optimization products and services.
Jeg bliver ikke meget klogere af sådan en vag omgang pladder, men det bekræfter min antagelse om at det handler om en webbug.

Indtil e-Boks forklarer mig præcist hvor 2o7.net kommer ind i billedet, blokerer jeg alle cookies fra 2o7.net i min browser, lissom jeg fortæller Adblock Plus at jeg ikke ønsker at downloade det script der er ansvarlig for kommunikationen med 2o7.net, s_code.js (se koden her eller her). Det kan tilføjes at e-Boks fungerer ganske fortrinligt uden det pågældende script.

Læs evt. artiklen “2o7.net Third Party Tracking Cookies”.

Opdatering 3/8:

Se osse noten om e-Boks' beskyttelse af privatlivets fred.

Den Indiske Kogebog

Mysteriet med isbn 87-7241-820-6, som bibliotek.dk har kædet sammen med to bøger, synes at være løst. Jørgen Martens fra Christian Ejlers' Forlag sendte en email med følgende indhold:
Kære Klaus Seistrup,

Tak for din mail. Dengang for mere end 25 år siden kom forlaget ved en fejltagelse til at give både den Indiske og den Jødiske kogebog samme isbn-nr. (sic!)

Fejlen blev naturligvis rettet, men ikke i bøgerne, det var for sent.

De rigtige numre er som følger:
Jeg håber, at dette vil løse dit problem.
Tak til Jørgen Martens.

Rettelsen er åbenbart ikke nået ud i alle hjørner af isbn-systemet, for hvis man kigger på listen for forlagsnummer 7241, vil man se at mens der står “er brugt” ud for 820-6, er feltet blankt for 997-0, lissom dbc i skrivende stund ikke har nogen post med bognummeret for Den Jødiske Kogebog.

isbn.dk m.fl. er underrettet.

torsdag, juli 26, 2007

ISBN 87-7241-820-6

Indisk eller jødisk?

Et isbn er unikt og genbruges aldrig. Ikke desto mindre viser bibliotek.dk to bøger med isbn 87-7241-820-6; begge kogebøger og begge udgivet på Christian Ejlers' Forlag. Mindst én af bøgerne må være kædet forkert sammen med bognummeret. Biblioteksvagten kan ikke hjælpe mig, så nu har jeg skrevet til forlaget.

Fortsættelse følger

Phishing quiz

McAfee SiteAdvisor har en Phishing Quiz som går ud på at kunne skelne efterligninger af netsteder og emails fra den ægte vare.

Jeg fik 8 ud af 10 rigtige, men burde have svaret rigtigt på alle 10 spørgsmål.

Bedre held næste gang.

Tomatjungleinspiration

Italman har en tomatjungle på sin altan i Zagreb, Kroatien. Inspirerende! Det er nok for sent at så tomater i år, men jeg vil helt sikkert forsøge med forskellige grøntsager på mine to bittesmå altaner til næste år.

mandag, juli 23, 2007

Scadoxus multiflorus ssp. katharinæ

Scadoxus multiflorus ssp. katharinæ Scadoxus multiflorus (Martyn) Raf. ssp. katharinæ (Bak.) Friis & Nordal
(syn. Hæmanthus katharinæ Bak.)

Jeg har været lidt sent ude med kameraet, og planten er så småt ved at afblomstre — derfor de lidt matte farver. Se dette foto af samme plante taget i fjor.

En god beskrivelse af denne multiflorus kan findes på PlantZAfrica.

Google-proxy

Google har en web-proxy som kan hjælpe en til at omgå en restriktiv firewall på arbejdspladsen, eller til blot at surfe en smule anonymt: I modsætning til de fleste gratis proxies tillader Googles proxy at man poster gennem den, og hvis man slår billeder fra ved at sætte flueben i feltet “No Images”, burde man teoretisk set (har ikke tjekket det) kunne surfe uden at ens egen browser henter noget direkte fra den side man kigger på.

Træer voxer ikke ind i himmelen, og Googles proxy vil da osse dele lange sider op i flere kortere sider, men hvis man ikke tidligere har kunnet få adgang til et givet netsted, er prisen formodentlig værd at betale.

Proxyen identificerer sig som “Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 6.0; Windows NT 5.0; Google Wireless Transcoder;)”.

søndag, juli 15, 2007

En UFO i min vaskemaskine

3 øko-bolde på en taburet af flettede palmebladeFor en måneds tid siden købte jeg — på trods af at mit fiduso­meter slog kraftigt ud, og på trods af den noget pebrede pris (£35) — et sæt af tre Ecoballs, som man angiveligt skulle kunne anvende i vaskemaskinen i stedet for sæbe. Producenten, Ecozone, hævder bl.a. at boldene kan bruges op til 1000 gange og at de gør tøjet blødt. Al erfaring koster, så jeg besluttede mig for at prøve — det værste der kunne ske, var vel at jeg fik en lang næse. I bedste fald ville jeg, ud over rent og blødt tøj, få et yderst miljø­venligt produkt der kostede mindre end en femtedel af det vaskemiddel jeg normalt bruger (Irmas Tusindfryd). Min skepsis gik dels på det med renheden, dels på om boldene virkelig kunne gøre tøjet blødt.

Hvordan er det så gået? Tjah, jeg vasker som regel to maskiner om ugen — en hvidvask og en kulørt — og jeg har konsekvent brugt øko­boldene til alt det kulørte. Vi har to vaskemaskiner i vaskekælderen, så jeg vasker parallelt, og da der skal tre bolde i en maskine, har jeg kun kunnet vaske med Ecoballs i den ene — og det er så blevet den kulørte (jeg har vist ikke rigtigt haft tiltro til at boldene var i stand til at vaske hvidt tøj rent). Måske ville jeg have fået nøjagtig samme resultat hvis jeg vaskede i rent vand, uden hverken sæbe eller øko­bolde, men rent faktisk har jeg fået både rent og blødt tøj ud af at vaske med boldene i stedet for med sæbe. Jeg sætter naturligvis pris på rent tøj, men jeg er især glad for det med blødheden, for jeg kasserer oftere tøj fordi det er blevet stift og ubehageligt at have på, end fordi det er slidt. Alle mine stive t-shirts, polo-skjorter og håndklæder er blevet bløde igen — det er en ren fornøjelse! Som bonus (nogle vil nok kalde det en ulempe) lugter tøjet ikke længere af hverken sæbe, parfume eller skyllemiddel, men bare rent (især hvis jeg kan tage mig sammen og hænge det til tørre udenfor). Jeg har slet ikke lyst til at vaske med vaskepulver igen, og overvejer kraftigt at købe et sæt bolde til, så jeg osse kan vaske hvidvask uden sæbe…

Er vi blevet hypnotiserede til at tro at man skal vaske tøj med sæbe? Er det fup og fidus med de bolde? Jeg ved det ikke. Jeg tænkte, at hvis nogen herhjemme ved noget om det, så må det være folkene fra Andelssamfundet i Hjortshøj, så jeg sendte en mail til Tune Sabroe. Tune havde ikke hørt om øko­boldene, men fortalte at de selv i perioder har brugt indiske vaskenødder “når vasketøjet alligevel ikke er rigtigt beskidt”. Jeg havde til gengæld aldrig hørt om vaskenødder før, så jeg surfede lidt rundt for at læse mere. Det viste sig at Forbrugerrådet har afprøvet Biosa Indiske Vaskenødder i oktober 2006, og skriver:
Vaskenøddeskallerne sælges som et rent naturligt vaskemiddel til brug ved alle temperaturer og til vask af alt tøj. Vaske­nødde­skallerne kan således anvendes ved maskinvask ved 30 °C, 40 °C, 60 °C og 95 °C samt til vask i hånden. De kan desuden modsat enzymholdige vaskepulvere bruges til vask af uld og silke. Vores test (oktober 2006) viser, at skallerne ikke vasker bedre end almindeligt vand. Derfor ender skallerne på en sidsteplads i testen (oktober 2006).
Hm…, der er noget der siger mig at øko­boldene ville opnå samme vurdering (men det skal ikke afholde mig fra at bruge dem, for det er mange år siden jeg har haft blødt tøj).

En økobolds anatomiØkoboldene kommer som nævnt i et sæt med tre bolde, der hver indeholder en slags småsten (se billedet til venstre), og en lille tube “e:stain”, som skulle være en slags pletfjerner til genstridige pletter (det har jeg endnu ikke haft brug for). Boldene indeholder angiveligt sten nok til 750 vaske, og i pakken medfølger refill til yderligere 250 vaske.
Varedeklarationen for småstenene siger:
Ingredients: Higher alkyl sulfate, non-ionic surfactant, sodium metasilicate, sodium carbonate.
På tuben med pletfjerner står:
Ingredients: Aqua, cellulose gum, sodium silicate, sodium dodecylbenzene sulfonate, sodium citrate, zeolite, sodium hydroxide.
Snyd eller ej, jeg er tilfreds med mit køb. Hvis boldene, som lovet, kan vaske 1000 vaske før jeg skal købe nye småsten, vil hver vask koste under 40 øre, hvilket er langt billigere end hvis jeg anvender vaskepulver. I mellemtiden kan jeg glæde mig over at jeg udleder nul sæbe og nul skyllemiddel, lissom jeg sparer en del elektricitet fordi jeg nu kun vasker på 40 °C (boldene skal vaske på under 60 °C, men vores maskiner har ingen trin mellem 40 °C og 60 °C), hvor jeg før vaskede på 60 °C.

Konklusion: Kan anbefales (det kan osse anbefales at kigge sig omkring, for nogle steder kan man få boldene £5 billigere, hvilket betaler forsendelsen).

P.S.: Læs evt. om en engelsk journalists erfaringer med Ecoballs.

Se osse Haiers WasH2O.

Vänner och fränder

Vänner och fränder de lade om råd
Hur de skulle gifta bort sin fränka i år
Uti rosen
Lade om råd
Hur de skulle gifta bort sin fränka i år

Dig vill vi giva en kungason till man
Och han har mera guld än lille Roland haver land
Uti rosen…

Om lördan och söndan budet utgick
Om måndan och tisdan skull skådas vad hon fick

Om onsdan och torsdan blandades vin
Om fredan och lördan dracks hederdagen in

De drucko i dagar de drucko i två
Men inte ville bruden åt sängarne gå

De drucko i dagar de drucko i tre
Men inte ville bruden åt sängarne se

Då kom där in en liten sjödräng
Och han var allt klädd uti blå kjortelen

Han ställde sig vid bordet och talade så
Jag ser endast masterna som där gå

Så lyster det jungfrun åt högan loftet gå
Så springer hon den vägen åt sjöastranden låg

Hon sprang uppå stenar hon sprang uppå tå
Men aktade sig väl för böljorna de blå

Så togo de henne i skeppet in
Och bjöd henne att dricka båda mjöd och vin

Jag ser jag ser på dina vita fingrar små
Att vigselring ej suttit på dem förrän igår

Jag ser jag ser på dina guldgula hår
Att brudekrans ej suttit på dem förrän igår

Jag ser jag ser på dina snövita bröst
Att de ej har varit någon småbarnatröst
Uti rosen
Snövita bröst
Att de ej har varit någon småbarnatröst

Och jungfrun hon lägger sig vid lille Rolands sida
Hon känner sig varken sorgsen eller kvida
Uti rosen
Lille Rolands sida

søndag, juli 08, 2007

Syv vidundere

Kristusstatuen i Rio de Janeiro I går blev Verdens 7 Nye Vidundere annonceret ved en ceremoni i Lissabon, Portugal. Blandt vinderne var statuen på billedet til venstre, Cristo Redentor, som skuer ud over Rio de Janeiro.

Bevares, statuen må være et flot syn, men når ikke engang pyramiderne i Giza — som er det eneste af de “gamle” syv vidundere, der stadig existerer — er kommet med på den nye liste, så fortæller afstemningen vist først og fremmest at der må være en pokkers masse folk med mobiltelefoner i Brasilien…

lørdag, juli 07, 2007

Fredens religion

En lille uges tid efter angrebene i London og Glasgow har britiske muslimer søsat en kampagne der tilsyneladende tager afstand fra terrorhandlingerne. Kampagnen tager udgangspunkt i koranens sûra 5:32:
Muslims united
“…Whoever kills an innocent soul… it is as if he killed the whole of mankind, And whoever saves one, it is as if he saved the whole of mankind.”
[The Holy Quran, 5:32]

Den danske oversættelse lyder:
“…hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn,… er det, som om han har dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske livet, er det, som om han havde skænket alle mennesker livet.”

I skolen har vi alle lært hvor vigtigt det er ikke at tage tingene ud af deres sammenhæng, så lad os fortsætte med sûra 5:33:
“Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet af landet.”

Lyder dette som stemmen fra en fredens religion?

Som om det ikke var nok, så er det værd at grunde over hvad “uskyldig” betyder. Den britiske mullah Anjum Chaudri synes at mene at kun muslimer er uskyldige:



Måske sku' man sende de britiske muslimer et exemplar af Robert Spencers kommende bog, “Religion of Peace? Why Christianity is and Islam isn't”

The Religion of Peace