mandag, juli 30, 2007

e-Boks.dk + 2o7.net = ?

O som Ole, ikke 0 som nul

Når man logger ind på e-Boks, forsøger ens browser at hente et objekt (formodentlig et billede på 1×1 pixel, eller en anden form for “web bug”) der befinder sig på et underdomæne af 2o7.net. Dette finder jeg naturligvis meget ubetryggende, hvorfor jeg tidligere har spurgt e-Boks hvilke oplysninger der konkret udvexles med Omniture, som er firmaet bag 2o7.net — dog uden at få svar.

På en side hos Omniture kan man læse bl.a.:
2o7.net is a domain used by Omniture to help provide portions of its Omniture SiteCatalyst and Omniture SearchCenter products. Specifically, this domain is used by Omniture to place cookies, on behalf of its customers, on the computers of visitors to customers’ selected websites.

Omniture acts as a limited agent to each of its customers only for the purpose of providing Internet data hosting web and optimization products and services.
Jeg bliver ikke meget klogere af sådan en vag omgang pladder, men det bekræfter min antagelse om at det handler om en webbug.

Indtil e-Boks forklarer mig præcist hvor 2o7.net kommer ind i billedet, blokerer jeg alle cookies fra 2o7.net i min browser, lissom jeg fortæller Adblock Plus at jeg ikke ønsker at downloade det script der er ansvarlig for kommunikationen med 2o7.net, s_code.js (se koden her eller her). Det kan tilføjes at e-Boks fungerer ganske fortrinligt uden det pågældende script.

Læs evt. artiklen “2o7.net Third Party Tracking Cookies”.

Opdatering 3/8:

Se osse noten om e-Boks' beskyttelse af privatlivets fred.

Ingen kommentarer: