mandag, juli 23, 2007

Google-proxy

Google har en web-proxy som kan hjælpe en til at omgå en restriktiv firewall på arbejdspladsen, eller til blot at surfe en smule anonymt: I modsætning til de fleste gratis proxies tillader Googles proxy at man poster gennem den, og hvis man slår billeder fra ved at sætte flueben i feltet “No Images”, burde man teoretisk set (har ikke tjekket det) kunne surfe uden at ens egen browser henter noget direkte fra den side man kigger på.

Træer voxer ikke ind i himmelen, og Googles proxy vil da osse dele lange sider op i flere kortere sider, men hvis man ikke tidligere har kunnet få adgang til et givet netsted, er prisen formodentlig værd at betale.

Proxyen identificerer sig som “Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 6.0; Windows NT 5.0; Google Wireless Transcoder;)”.

Ingen kommentarer: