tirsdag, september 30, 2008

25-øren afskaffes

25-ører fra år 1999 Fra 1. oktober 2008 kan der ikke længere betales med 25-ører. Mønten kan ind­løses i banker, spare­kasser samt National­banken frem til 1. oktober 2011.

Direktøren i Dansk Sprog­nævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, mener ikke at ud­tryk­ket “Så får I ikke mere for den 25-øre” af den grund for­svinder fra hver­dags­sproget:
“Så længe folk kan huske at der fandtes 25-ører, så vil ud­tryk­ket blive ved at være der.”

onsdag, september 24, 2008

Politisk kompas

Mit politiske kompas
Så forstår jeg bedre hvorfor jeg synes at folk som Mahatma Ghandi og Dalai Lama er mere sympatiske end Robert Mugabe og George W. Bush;)

onsdag, september 17, 2008

Pangasius, fattig på omega-3

Omsider fik jeg taget mig sammen til at under­søge hvor meget ω3 der er i hajmalle, Pangasius hypophthalmus. På pakkerne med pangasius-filet fra Butler's Choice står nemlig både at det totale fedt­indhold i pangasius er 2 g fedt pr. 100 g filet, samt at der er tale om en »benfri fisk — rig på omega-3«.

Omega-3-fedtsyrer fore­kommer natur­ligt i fed fisk, fx makrel og sild, som inde­holder rundt regnet 3 g ω3 pr. 100 g fisk ud af et total­indhold af fedt på hhv. 24 g og 14 g. Alene af dén grund rimer “rig på omega-3” temme­lig dår­ligt på “mager fisk”, men det kan blive værre endnu: Fisk danner ikke ω3-fedt­syrerne selv, men får dem ved at spise plankton. Den pangasius vi køber kommer, hvis ikke udelukkende, så i hvert fald fortrinsvis, fra Mekong-deltaet i Vietnam, hvor fisken opdrættes i bure. (I paren­tes bemærket kan jeg ikke lade være med at spekulere på om pangasius er Vietnams svar på det norske lakse­eventyr…) Det er altså tvivlsomt om haj­mallerne der får samme mængde ω3 gennem foderet, som de ellers ville have fået gennem deres naturlige føde

Hverken USDA Nutrient Database eller Føde­vare­institut­tets føde­vare­data­bank kender pangasius, så det var nær­liggende at skrive direkte til Butler's Choice. Der står jo »Rig på omega-3« på pakkerne, så man skulle umiddel­bart tro at de vidste hvor meget ω3 der er i sådan en haj­malle­fætter. Jacob Stokkebye Gertsen fra Butler A/S skriver imidlertid i en email (med krympe­folie­licens):
“Som dagspressen skriver idag har en ny forskning vist at indholdet af omega 3 er meget lille i opdrættet fisk særligt fra asien og ikke mindst i pangasius. […] Jeg er derfor enig i at rig på omega 3 bør omformuleres.”
Jeg henvendte mig derfor til Charlotte Jacobsen fra DTU Aqua, som synes at have en rig viden om fiske­olier, og som svarede:
“Problemet er, at der pt ikke findes til­gængelige data på indholdet af omega-3 fedtsyrer i de pangasius vi importerer her til landet. Fisken er, hvad den spiser, og derfor vil dens omega-3 indhold i høj grad afhænge af, hvad den har fået at spise, så hvis den er fodret med plante­olie frem for fiskeolie, vil den have et meget lavt omega-3 indhold.

Jeg kan nævne, at vi har under­søgt 2 forskellige pangasius­produkter for deres ind­hold af de 2 lang­kædede omega-3 fedt­syrer EPA og DHA. I det ene var der ca. 0.03 g omega-3 / 100 g fisk og i det andet 0.07 g omega-3 / 100 g fisk, altså i begge til­fælde et ret lavt ind­hold. Begge fisk havde en fedt­procent på ca. 1.6 %.”
Hvis de tal Charlotte nævner holder for Butler's produkter, skal man altså spise mindst 2 kg pangasius for at få dækket det daglige behov af ω3-fedt­syrer. Velbekomme!

torsdag, september 04, 2008

Muslingefiskeri, hvad er rigtigt?

DR Nordjylland skriver:
“Muslingefiskeriet i Limfjorden gør mere gavn end skade for miljøet. Fiskeriet er med til at mod­virke ilt­svind, fordi musling­erne optager megen ilt. Og skade­virk­ninger på hav­bunden af fiskernes skrabe­redskaber er hur­tigt over­vundne, lige­som der også stadig er rige­ligt med muslinger at leve af for fuglene.”
I modsætning hertil skriver Danmarks Naturfredningsforening i Nr. 3 · sept. 2008:
“Banker af blå­muslinger, der har ligget urørte i år­tier, er Dan­marks svar på tropernes koral­rev. Her finder man en variation af under­søiske tang­skove, åle­græs­enge og muslinge­banker med utal­lige arter af tang, hav­svampe, sø­punge, store mus­linger, snegle og fisk. Lige indtil en kutter kommer og skraber bunden for mus­linger — og for alt andet liv!

Muslingeskrab forvandler en varieret oase til en ens­artet ørken, hvor kun få og små arter af bund­dyr som børste­orme kan leve, og hvor yderst få arter af hurtigt voksende alger over­tager scenen. Arter, der hvert år bukker under og rådner, så de bidrager til ilt­svind og fiske­død.”
Fornemmer man en interessekonflikt?