Omega-3-fedtsyrer forekommer naturligt i fed fisk, fx makrel og sild, som indeholder rundt regnet 3 g ω3 pr. 100 g fisk ud af et totalindhold af fedt på hhv. 24 g og 14 g. Alene af dén grund rimer “rig på omega-3” temmelig dårligt på “mager fisk”, men det kan blive værre endnu: Fisk danner ikke ω3-fedtsyrerne selv, men får dem ved at spise plankton. Den pangasius vi køber kommer, hvis ikke udelukkende, så i hvert fald fortrinsvis, fra Mekong-deltaet i Vietnam, hvor fisken opdrættes i bure. (I parentes bemærket kan jeg ikke lade være med at spekulere på om pangasius er Vietnams svar på det norske lakseeventyr…) Det er altså tvivlsomt om hajmallerne der får samme mængde ω3 gennem foderet, som de ellers ville have fået gennem deres naturlige føde
Hverken USDA Nutrient Database eller Fødevareinstituttets fødevaredatabank kender pangasius, så det var nærliggende at skrive direkte til Butler's Choice. Der står jo »Rig på omega-3« på pakkerne, så man skulle umiddelbart tro at de vidste hvor meget ω3 der er i sådan en hajmallefætter. Jacob Stokkebye Gertsen fra Butler A/S skriver imidlertid i en email (med krympefolielicens):
“Som dagspressen skriver idag har en ny forskning vist at indholdet af omega 3 er meget lille i opdrættet fisk særligt fra asien og ikke mindst i pangasius. […] Jeg er derfor enig i at rig på omega 3 bør omformuleres.”Jeg henvendte mig derfor til Charlotte Jacobsen fra DTU Aqua, som synes at have en rig viden om fiskeolier, og som svarede:
“Problemet er, at der pt ikke findes tilgængelige data på indholdet af omega-3 fedtsyrer i de pangasius vi importerer her til landet. Fisken er, hvad den spiser, og derfor vil dens omega-3 indhold i høj grad afhænge af, hvad den har fået at spise, så hvis den er fodret med planteolie frem for fiskeolie, vil den have et meget lavt omega-3 indhold.Hvis de tal Charlotte nævner holder for Butler's produkter, skal man altså spise mindst 2 kg pangasius for at få dækket det daglige behov af ω3-fedtsyrer. Velbekomme!
Jeg kan nævne, at vi har undersøgt 2 forskellige pangasiusprodukter for deres indhold af de 2 langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA. I det ene var der ca. 0.03 g omega-3 / 100 g fisk og i det andet 0.07 g omega-3 / 100 g fisk, altså i begge tilfælde et ret lavt indhold. Begge fisk havde en fedtprocent på ca. 1.6 %.”
2 kommentarer:
Hvilket er grunden til, at man skal efterspørge vildlaks fx eller bare spise et par dåser sardiner eller tre om ugen - eller tage fiskeolie.
Det er er dårligt råd at efterspørge "vildlaks" for dem er der meget få af. Det er bedre at forlange at de opdrættede laks har et garanteret indhold af det rigtig fedt.
Det gælder det samme for ørreder.
Sardiner (og makrel og sild og ål) er godt.
Fiskeolie (og piller) er sikkert udmærket, men der er tegn på, at det ikke er helt så godt som at få det rigtige fedt ind ved at spise fisken selv. Det er i det mindste ikke så hyggeligt som et godt måltid:)
Send en kommentar